Danske Invest DM TRI serien 2015


Succesen fortsætter i Haslev.

Med markant flere tilmeldte end på samme tidspunkt sidste år, lader det til, at der bliver godt fyldt op – og måske endda udsolgt – til 2. afdeling af Danske Invest DM TRI serien i Haslev.

2Tri glæder sig til at byde velkommen til triatleter fra hele Danmark, både motionister og Age Group-, aspirant- og elitetriatleter.
Stævne set up vil være meget lig de to foregående år. Det gælder både ruterne, skiftezone, samt gode bade- og toiletfaciliteter i Haslev Svømmehal og Haslev Hallerne.

Selve stævnet starter igen ud med intens svømning i svømmehallen, efterfulgt af en ud og hjem cykelrute igennem skov.
Både cykel- og løberute vil komme forbi stævneområdet flere gange, så deltagerne og publikum kan mærke den gode og intense stemning i konkurrencen om DM titler for både motionister og elite.

Sidste år havde vi en skøn dag med masser af sol fra start til slut, hvilket vi håber på igen i år. Alle opfordres til at tage venner, bekendte og familie med til Haslev, som en del af en oplevelse i Pinseferien. Det bliver i den grad et stævne, der er køreturen værd. Vi lover, at der er gode, hurtige og udfordrende ruter med masser af action, rigeligt med forplejning og super service fra 2tri’s ca. 90 hjælpere.

Der er dags dato tilmeldt så mange aspiranter, at klassen vil blive delt i piger og drenge. Den korrigerede tidsplan for dagen vil fremgå af 2Tri’s hjemmeside, så snart den foreligger.

Også i de andre klasser er der rigtigt mange tilmeldte og med kun 6 svømmebaner kan det forekomme at enkelte klasser vil blive delt på dagen. Vi vil løbende holde deltagerne informeret, senest tirsdagen forud for stævnet – via mail.

Dansk Triatlon Forbund og 2Tri glæder sig til at se jer alle sammen i Haslev d. 24. maj 2015

 

Elitedeltagere

svøm

Stævneinformation

Tilmelding

Resultater fra 2014

Billeder fra 2014

Information fra DTriFs officielle hjemmeside